Foto: Picasa
Torsdag aften sagde Skibbild-Nøvling-boerne tak for mad til Kirsten Videbæk med en flot buket samt et gavekort - privat foto. Picasa

Fællesspisning giver fællesskab

SKIBBILD-NØVLING | Nyt koncept med fællesspisning på hverdagsaftener er en stor succes i Skibbild-Nøvling

26. April 2013, 20:00
Af Ivan Kristensen

Det er Kirsten Videbæk fra Skibbild-Nøvling Cafeteria, der sammen med sin mand, Johannes Videbæk, står bag ideen med fællesspisning i hallens cafeteria. Tilbuddet har været i alt 12 gange, fordelt på onsdags- og torsdagsaftener gennem hele vintersæsonen, og folk fra området er strømmet til. Såvel børnefamilier som voksne par, enlige og pensionister har benyttet sig af muligheden for at springe over madlavningen i det hjemlige køkken og i stedet bænke sig ved Kirstens spiseborde. Deltagerne udtrykker stor tilfredshed med arrangementet - både maden og det gode fællesskab, som man får med oven i hatten.

Gennemsnitligt har der været 80 spisende gæster, svingende fra ca. 50 til 160 - sidstnævnte antal lokket af hhv. flæskesteg med sprød svær og stegt flæsk med persillesovs.

Kirsten Videbæks koncept med maden til fællesspisningerne er "hverdagsmad med smag, tilberedt af kvalitetsråvarer". Hver gang serveres dagens salat og dagens brød til hovedretten, og der sluttes af med kaffe og tilbehør - alt sammen til en meget overkommelig pris. Maden serveres på ta' selv-bord mellem 17.30 og 19.30 - og mange har "hængt ud" et par gode timer med naboer, venner og bekendte fra byen.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det sker

Mød cafbussen på hjemmebane

HYGGESTUND | Madbutikkens kunder kan hygge sig i Cafbussen

Masser af lopper til salg

vildbjerg | Hos Ys Mens Club i Vildbjerg er der igen åbent i De Blå...

Om at skrive livshistorie

sogneaften | Tænker du på at skrive din egen livshistorie? Eller...

Eksklusiv modeshow

Speciel aften, når Trehøje Museum holder jubilæum

30 år med værtshus

Indehaver af Pubn i Bredgade fejrer jubilæum

Fundamentet til masser af motion

vildbjerg | Tegninger, budgetter, planlægning og ideer bliver...